Klassiske fejl

17. januar 2019 0 Af Lene Andreasen


Sjuskefejl er noget, vi allesammen laver fra tid til anden – både når vi skriver og taler. Ingen af os er perfekte! Men derfor er det stadig en god idé at være bevidst om, hvor og hvornår vi eventuelt kunne komme til at begå de her fejl.

Det er virkelig ærgerligt, hvis din ansøgning bliver sorteret fra, eller læserne af dine tekster forsvinder, fordi der er for mange sjuskefejl eller forkert sprogbrug i det, du skriver. Du kan sagtens være en interessant skribent med spændende synspunkter og pointer eller være kvalificeret til et bestemt job, men du fremstår ikke helst så professionel, hvis du laver for mange af nedenstående sjuske- og “dummefejl”. Ja, de er blevet døbt “dummefejl“, ligesom en bestemt kommateringsfejl er blevet døbt “idiotkomma”.


Nogle typiske “dummefejl” kan være:


“Uden om” eller “ude om”?

Man kan gå “uden om noget” – og man kan også selv være “ude om det”.
Men man kan ikke selv være “uden om” at gå “ude om” noget.
Uden om” bruges til at beskrive, hvordan man undgår noget.
Ude om” bruges, hvis noget er nogens skyld.


Er det “flovt” eller “pinligt”?

Man kan “blive flov”, hvis man “gør noget pinligt”.
Man kan ikke gøre noget “flovt”. Ligesom man heller ikke kan blive “pinlig” på andres vegne.


“Om” eller “omkring”?

Det drejer sig “om”, hvis der er noget, vi vil snakke om.
Men månen drejer “omkring” jorden.
Vi kan snakke “om” en bestemt begivenhed, mens vi sidder “omkring” bordet.


“Bakke” eller “bakke tilbage”?

Man kan ikke “bakke” fremad – så det giver næsten sig selv, at man blot “bakker” … (eller kører baglæns).
Man kan godt “bakke tilbage”, men det lyder dumt.
Lidt ligesom andre varianter som “handle ind“, “åbne op“, “printe ud” gør…


“Ligger” eller “lægger”?

“Ligger”, er noget, der ligger stille. “Lægger”, er noget, der er i bevægelse.
Jeg “ligger” på sofaen.
Jeg lægger” bogen på bordet.
Se også mit tidligere indlæg omligger eller lægger.


“Ynglings” eller “yndlings”?

En “yngling” er en, der er meget ung. En “yndlings” er en favorit.
En “ynglinge”-spiller. En “yndlings”-farve.


“Risiko” eller “chance”?

“Risiko” bruges om noget skidt.“Chance” bruges om noget godt.
Der er en “risiko” for, at vi taber kampen.
Der er også en “chance” for, at vi vinder kampen.


“Færre” eller “mindre”?

“Færre” bruges om mængde. “Mindre” bruges om størrelse.
Der var færre” mennesker til mødet i går, men det gjorde ikke noget, for det lokale, vi brugte i går, var “mindre” end det lokale, vi brugte ved mødet i sidste uge.



Der findes helt sikkert mange flere ord, som kan volde problemer … – og du må meget gerne skrive i kommentarfeltet, hvis du har andre eksempler. 

Hvis du, efter at have læst det her, synes det er svært og har på fornemmelsen, at der er noget, jeg kan hjælpe dig med, så kan jeg helt sikkert hjælpe dig!

Du kan kontakte mig på følgende måder:

Mail: kontakt@tekstpert.dk
Telefon: 35 11 13 63

Jeg arbejder både i Google Docs og Microsoft Office 365 – men du kan også sagtens sende mig en helt almindelig mail med din tekst – Du bestemmer!

Og husk – hvis du ikke er tilfreds med min hjælp, så krøller jeg fakturaen sammen og smider den i papirkurven. (Jeg sender en kreditnota, så formaliteterne er på plads.)